Kvantespring
i vandforskning
Forhistorien
Nogle gange sker ting på en særegen måde. Hvordan kom Grander-Vandvitaliseringen til Rusland, først til Moskva og siden helt til Jakaterinburg?
Tanken om at gøre Grander Vandvitaliseringen kendt i Rusland kom fra Grander rådgiveren Johannes Koppensteiner i 1996. Gennem sit tidligere arbejde som salgschef i forskellige firmaer, var han godt kendt med russisk mentalitet og russernes måde at gøre tingene på. Han talte også flydende russisk. Vandforskning i Rusland har et udmærket internationalt renommé, noget som for øvrigt gælder for næsten alle landene i den tidligere østblok. På den anden side ville det være meget vanskeligt at eksportere Grander Vandvitalisering til Rusland. De statslige organer er meget skeptiske og stiller usædvanligt strenge krav til dokumentation etc. Netop denne udfordring var for Koppensteiner endnu en grund til at vove sig ind i "løvens hule". Men det viste sig praktisk talt umuligt at få importtilladelse for vandteknologien på grundlag af dokumentation og produktbeskrivelser om informationsoverførsel og strukturændringer.
I juni 1997 fløj Johannes Koppensteiner til Moskva, godt rustet med Grander firmaets egen kemiker dr. Horst Felsch. Den østrigske handelsattache Gerhard Supanic koordinerede samtalerne mellem den fire mand store russiske delegation anført af lederen af det russiske Institut for Human økologi og Miljømedicin og de to østrigere. I fem timer blev dr. Felsch ligefrem bombarderet med kritiske spørgsmål. De russuske eksperter krævede ikke bare at få bevis for at Grander Vandvitaliseringen var helt ufarlig, som ikke var så vanskeligt at efterkomme, men også information om selve teknologiens virkning. Og dermed meningen med det hele, og det var selvsagt meget vanskeligere.
Juri Rachmanin og Vladimir Kondratow 
De russiske Forskere Juri Rachmanin (re.) og Vladimir Kondratow har i mange år undersøgt Grander-Vandvitalisering.
Denne første gruppe af eksperter var utvivlsomt interesseret i hvad de to østrigere havde at sige, men kunne ikke bedømme om Grander Vandvitaliseringen havde en reel virkning. Felsch og Koppensteiner blev derefter henvist til den stedfortrædende leder af Moskvas Hygiejne instritut, Olga Skvortcova. Hun var også interesseret, frem for alt ville hun vide mere om informationsoverførsel i vand, noget som understreger niveauet i samtalen. Efter hendes opfattelse fandtes der bare en mand, som virkelig ville være i stand til at mestre denne udfordring, og det var professor Juri A. Rachmanin. Han leder drikkevands-laboratoriet i forskningsinstituttet A.S. Sysin, er vicepræsident i det russiske Naturvidenskabernes Akademi, og ekspert i drikkevand for Verdens Sundhedsorganisation, WHO.
I sommeren 1997 udarbejdede professor Rachmanin et omfattende forskningsprogram som omfattede både fysiske, kemiske, mikrobiologiske og også medicinske undersøgelser. Ved hjælp af dette program ville han finde ud af om Grander Vandvitaliseringen kunne medføre risiko for folkesundheden. Ingen af undersøgelserne som blev foretaget, tydede på nogen som helst risiko, tvært imod. På dette grundlag gav Sundhedsministeriet sommeren 1998 ubegrænset tilladelse til at bruge Grander Vandvitalisering i Rusland.
For at afklare Grander Vandvitaliseringens virkningsmåder og dens effekt på vandet blev professor Kondratov, ekspert i forskning i vands struktur, inddraget i de videre undersøgelser. Resultaterne af forskningsarbejdet mellem Rachmanin og Kondratov er i mellemtiden offentliggjort over hele verden som videnskabelige opdagelser. De førte til at Johann Grander blev tildelt æresmedaljen i sølv af det Russiske Naturvidenskabernes Alademi, og man kan trygt regne med, at dette er begyndelsen til et regulært kvantespring indenfor vandforskning. Den russiske hovedkonklusion er, at man i det 20. århundrede først og fremmest var optaget af vandets kemi, men at man i det 21. århundrede vil koncentrere sig om det stærkt forsømte område: vandets fysik. Resultaterne var her af ikke ringe betydning. Undersøgelserne fokuserede på forskellene mellem vitaliseret og ikke vitaliseret vand.
De vigtigste resultater kan sammenfattes i tre punkter
Grander-Vandvitaliseringen sænker radioaktiviteten i drikkevand. Mange steder i verden har man en miljøsituation med alt for høje koncentrationer af radioaktivitet i grundvandet og dermed også i fødevarer dyrket i disse områder. Her åbner Grander Vandvitaliseringen for nye muligheder til løsning af disse problemer - et område, hvor der nu forskes videre.
Grander-Vandvitaliseringen forbeder også vandets mikrobiologiske tilstand. Selvrensningseffekten i det vitaliserede vand er tydeligt øget, og bakteriekulturer mindskes væsentligt hurtigere i Grander vitaliseret vand end i ikke vitaliseret vand. Det bekræftes af omfattende mikrobiologiske analyser med mange forskellige mikroorganismer. Der blev blandt andet foretaget testserier med salmonella, coliforme bakterier, klebsiella, legionella, escherichia coli osv.
Et vigtigt punkt mere er Grander Vandvitaliseringens evne til at sænke mutageniciteten (forandring af arvematerialet) i drikkevand. Når klortilsat vand støder på organiske stoffer, opstår organiske klorforbindelser, som for det meste er mutagene. Dette er den almindeligste årsag til dannelsen af mutagene forbindelser. De mutagene virkninger af klortilsat drikkevand og biprodukterne som dermed opstår og de problemer de medfører, er noget forskerne først i den senere tid er blevet opmærksomme på, men som der i dag ikke findes nogen løsning på. Organiske klorforbindelser er vanskelige at nedbryde, hvorfor de forekommer i stor mængde i naturen. Ved hjælp af såkaldte Ames test blev vand fra to forskellige vandværker i Moskva undersøgt. Begge vandværkerne bruger klortilsat overfladevand.
Resultatet viser at Grander Vandvitaliseringen førte til en tydelig sænkning af mutageniciteten med op til 70%. Der var desuden bemærkelsesværdigt at vandet ikke først blev filtreret, men bare ledt ufiltreret gennem en Grander vitaliserings enhed. Sænkningen af mutageniciteten gennem Grander Vandvitaliseringen åbner utvivlsomt for mange nye brugsområder i fremtiden.
Disse imponerende forskningsresultater er sikkert hovedårsagen til at de to russiske forskere Rachmanin og Kondratov (sidstnævnte beskedne og tilsyneladende så enkle mand regnes i fagkredse for at være en sussisk "Einstein") mindst en gang om året kommer til Jochberg på en slags pilgrimsfærd for at diskutere med Johann Grander og hans forskere om undersøgelser af Grander Vandvitaliseringen på områder som hidtil ikke har været i fokus.
| 