Search

Et besøg i Jochberg

Af Hans Kronberger

Sognet Jochberg kan man kalde for lillebroderen til ski-mekkaet Kitzbühl, der kun ligger få kilometer væk, og som årligt lokker tusinder af skiløbere og ferierende og berømtheder fra hele verden. I Jochbergs gastronomi og hotelverden gør man sig lige præcis den lille smule mere anstrengelse, som for den betalende gæst og besøgende gør den lille forskel. Hvert eneste besøg er en oplevelse.

Den største oplevelse er helt bestemt besøget hos Hans, som vi kalder Johann Grander. Med ternet skjorte og overalls går han for det meste rundt omkring et eller andet sted i INNUTEC-bygningen - det Granderske familieforetagende - altid med et venligt smil på læben. Når man skal aftale et møde, har man for længst vænnet sig af med at spørge: „Er du hjemme den dag?“. Hans er altid hjemme. Jochberg er den beskyttende kokon, som omgiver Grander og hans verden. Den årlige rejse til Kitzbühl otte kilometer væk er en hel „udenlandsrejse“ for ham.

I generationer har familien Grander boet i Jochberg. Faderen, Johann senior, en begavet tekniker og langt forud for sin tid, kørte en af de første traktorer i hele Kitzbühl området. Selv i de hårdeste tider med økonomisk depression forsørgede han sin familie på syv medlemmer med en ussel løn og en 16 timers arbejdsdag. Moderen Katharina hjalp bønderne med vaskebræt og høtyv og kunne dermed bidrage til husholdningen.

Skønt han er født i 1930 og dermed i den værste økonomiske krise, har Johann Grander en erindring om et godt barndomshjem. Tiderne var yderst spartanske, men man sultede ikke. Krigen afsluttede hans skolegang før tid. Som 13-årig blev han fritaget fra skolen af den nationalsocialistiske kredsbestyrelse, udstyret med et midlertidigt kørekort og sat til markarbejde. Dermed var muligheden for senere at tage en højere skoleuddannelse også frataget ham.

Hans arbejdsliv forløb derefter yderst broget. Han blev bl.a. lastbilchauffør, forpagtede en benzintank, og for en kort tid slog han sig endog på kommunalpolitik. Daværende kapaciteter som Bruno Kreisky tog gerne regelmæssigt forbi Grander i Jochberg til filosofiske samtaler.

Foretagendet

Firmaet, som driver aftapningsanlægget til Grander flaskevand og påfyldning af enhederne, er helt i familiens eje. ”Familien har altid holdt sammen”, forklarer Johann Grander stolt. Det har bestemt ikke altid været nemt, siden han for over to årtier siden mere eller mindre opgav enhver form for regelmæssigt arbejde, trak sig tilbage og levede isoleret for at tage sig tid til at kunne give sine ideer frit spillerum.

Sønnen Hansi, nuværende leder af virksomheden og den planlagte efterfølger, er sammen med sin bror Heribert indviet i alle ”hemmeligheder”. Desuden har de aflagt minedriftsprøven - en vigtig forudsætning for driften af fremvisningsminen ”Kupferplatte” - en seværdig attraktion i Jochberg (åben fra maj til oktober). Yderligere fire Granderbørn (Hanni, Stephanie, Heidi og Heribert) er ligeledes beskæftiget i virksomheden. Og sådan nogenlunde ved hvert besøg er der et nyt barnebarn.

Kobberminen

Det var intuition at erhverve sig minen ”Kupferplatte”. For mange var det ufatteligt, at en bank gav den dengang arbejdsløse Grander et lån til købet. Men hans stædighed var velkendt, og man vidste, at han kunne sætte ting i værk, som andre først forstår i bakspejlet. Hans optimisme var og er uendelig og frem for alt også smittende. Desuden: Hans, som af og til godt kan lide at ryge en cigaret, gør det aldrig i firmabygningen. Det besluttede han hvis projektet blev realiseret.

Filosofien

Hele verden og alt i skabelsen er for Johann Grander kun til låns, noget vi kan få lov til at benytte os af. Alle mennesker uanset anseelse og samfundsmæssig position er kun her på jorden for at lære. Grander ser denne læretid som en chance, som man også bør udnytte. Enhver binding eller medlemskab i foreninger eller fællesskaber afviser Grander konsekvent. „ Du må lade dig lede fra oven, ikke nedefra, ellers bliver du forført“, siger han gerne. Bevarelsen af tankefriheden og den åndelige uafhængighed er for ham det vigtigste princip. Hans tænker moderne, afklaret og klogt. Om verdensbegivenhederne, som han også gerne forholder sig til, er han også yderst velinformeret.

De mange besøgende er efterhånden blevet for meget for Johann Grander og presset ville være steget massivt i de seneste år, hvis hans omgivelser ikke havde beskyttet ham. Til stadighed kommer der videnskabsmænd fra hele verden til Johann Grander. På spørgsmålet om hvordan han håndterer dette, i betragtning af hvor godt han kan lide at stille spørgsmål ved den traditionelle videnskab og bebrejde den for dens for ensidige og fragmenterede betragtningsmåder, hvorved det væsentlige overses, svarer han: ”Det er helt enkelt. Der er den ene og den anden slags videnskabsmænd, og jeg mærker meget hurtigt om vedkommende forstår mig eller ej. Efter en time er vi enten dus, eller også forbliver han simpelthen hr. professor.

Kun for sagen

Johann Grander er stille, vis, humoristisk og beskeden - det har de store æresbevisninger ikke ændret det mindste på. Først og fremmest æresbevisningen i sølv fra det Russiske Naturvidenskabernes Akademi i år 2000. Det følgende år æreskorset for videnskab og kultur overrakt af den østrigske præsident. Det er glædeligt, at Johann Grander i modsætning til andre visionære mennesker kan få lov til at opleve dette i levende live.

I sin omgang med medierne har han aldrig følt sig specielt godt tilpas, dertil er presset for stort. Forståeligt nok har han ikke lyst til at stå model til en hvilken som helst ugebladshistorie, men prioriterer derimod udelukkende bidrag, som tjener ”sagen”, altså udbredelse af selve budskabet om vand vitalisering, miljøet og en humanisering af verden. Denne overbevisning førte til et filmbidrag med temaet ”Vand og sundhed”, som det bayerske fjernsyn bragte i efteråret 2002 om Johann Granders tanker og succeser.

Desuden lavede den kendte østrigske dokumentarfilmskaber Manfred Christ et dokumentarprogram for tv-kanalen 3-SAT med titlen ”Top Secret - vand”. Manfred Christ rejste fra Japan til Amerika, til Rusland og England, dels for at opsøge ukendte vandfænomener, som ikke kan efterprøves, dels for at undersøge den traditionelle naturvidenskabs holdning til vand. I dette dokumentarprogram spiller Johann Grander en dominerende rolle.

Familien

Johann Grander har en lang vej bag sig: fra drengen, som før afslutningen på skolen blev hentet ud på marken for at køre traktor, over den unge mand, der fik flere professioner og en familie på otte børn, til outsideren, som blev set mistroisk på - til endelig at opnå anerkendelse. Susanne Dobesch har dokumenteret hans liv i en yderst præcis, velresearchet og bevægende biografi.

Der kunne fortælles endnu flere interessante ting om Jochberg besøgene. Johann Grander har ført et selvstændigt og ukonventionelt liv og har så godt som aldrig taget sig af andres meninger.

Senest kl. 12 middag trækker han sig tilbage. Den kostelige middagsmad, som hans hustru Inge har forberedt, vil han nødig undvære.