Search

Hvordan det hele begyndte

Johann Grander og udviklingen af hans vandvitalisering

Betegnelsen ”vand vitalisering” er i mellemtiden blevet et meget citeret, ofte misforstået og mange gange desværre også misbrugt begreb. Men hvor stammer udtrykket egentlig fra? Det var Johann Grander selv, som gav sin metode navnet ”vand vitalisering” efter, at han under et mikroskop igen og igen kunne fastslå forandringer i mikroorganismernes forhold, så snart han behandlede noget vand med sin særlige metode.

For nærmere at kunne beskrive betydningen og oprindelsen af dette udtryk er et kort indblik i Johann Granders mere end tyveårige forskningsvirksomhed oplysende.

Den udløsende faktor

På grund af de kolde vintre og det tunge fysiske arbejde som forpagter af en benzintank led Johann Grander i 70‘erne af kronisk betændelse i leddene, og et kirurgisk indgreb syntes uundgåeligt. For at undgå dette begyndte han at behandle sig selv med den såkaldte massagerulle, som hans far havde opfundet. Denne massagerulle ligner en dynamo, der ved at glide hen over huden producerer regulerbare, fine, korte strømimpulser, hvilket stimulerer til en øget blodgennemstrømning i den behandlede kropsdel. I dag ville man betegne et lignende apparat som et strømstimulerende massageapparat.

Denne grundlæggende erfaring førte til, at Johann Grander videreudviklede og forbedrede faderens opfindelse. „Hemmeligheden“ i virkningen lå i udvælgelsen af nogle helt specielle magneter, der var fremstillet af en speciel legering, og derfor besad evnen til at overføre naturlige energier.

Eksperimentets begyndelse

I tankerne gik Johann Grander dog et skridt videre. Det spørgsmål, som optog ham intenst, var, hvorvidt det var muligt at skabe en naturlig og for mennesker - også ved direkte berøring - fuldstændig ufarlig energi, med hvilken man kunne drive almindelige elektriske apparater.
Johann Grander udviklede derefter i løbet af ti år ti forskellige ”magnetgeneratorer” af forskellig opbygning, som producerede en så højfrekvent energi, at der end ikke ved berøring af de uisolerede poler var nogen som helst form for fare.

Grundlæggende var målet altså nået. Generatorerne, bygget af naturlige magneter, leverede fuldstændigt ufarlig energi. Dog var horisonten i det bureaukratiske univers på daværende tidspunkt slet ikke åben for ideer af denne art. Realiseringen af en serieproduktion strandede på, at patentet blev afvist i patentdirektoratet. De indleverede planer blev afvist med begrundelsen ”nyhedsskadelige produkter bliver ikke patenteret”.

Opdagelsen af vandet

Efter den første korte skuffelse erkendte Johann Grander meget snart, at afvisningen også kunne ses som et positivt signal til en ny opgave. I løbet af sin forskning havde han igen og igen lavet eksperimenter, som viste, at energiomdannelsen fungerede både i og under vand, og at vandet udviklede særlige egenskaber. Dag for dag blev han mere og mere bevidst om, at patentafvisningen var et tegn til at beskæftige sig mere intensivt med elementet vand, og således begyndte Johann Grander at studere vand og i stadig højere grad at kombinere det med sine magnetgeneratorer.

Det meste af hans opdagelser var baseret på intuition og naturobservationer. Men en væsentlig hjælper, uundværlig kritiker og vejviser - som på grund af sine instinkter er et menneske overlegen - skal her særligt nævnes - nemlig Granders huskat.
Det var den, som ved sin usædvanlige opførsel som den første gjorde Johann Grander opmærksom på det „vitaliserede“ vand ved, at den kun ville drikke af dette vand. Grander indså, at der ved kombinationen af hans generatorer og vand opstod noget helt ”særligt”.

Således kunne han ved sine eksperimenter fastslå, at de egenskaber, henholdsvis informationer, han havde formidlet til vandet også - uden direkte kontakt - kunne overføres til andet vand. Denne indsigt bliver i dag med stor succes realiseret i Grander vand vitaliserings enhederne.
Hvorledes vitaliserings princippet helt nøjagtigt fungerer, er en hemmelighed, som aldrig har forladt familien Granders kreds. Der er mange faktorer involveret, som er resultatet af årtiers stædig forskning.

Stadig oftere kom folk til Grander, som tog hans vand med hjem - først i flasker, senere i dunke. Gradvist registrerede han de mange tilbagemeldinger, som berettede om alle mulige slags virkninger inden for sundhedsområdet samt ved anvendelse til både dyr og planter.

Under mikroskopet

For Johann Grander udgør mikroskopet det vigtigste instrument til at studere om vandelementet og dets natur. Hundredvis af vandprøver fra alle dele af verden (Nilen, Po, Ganges og mange andre kilder) står i hans ”tænkehytte” og er blevet undersøgt under mikroskopet af ham for at finde ud af, hvordan det forholder sig med forskellige vandtyper rundt om i verden. Når der blev tilføjet en dråbe af hans vitaliserede vand til et beskadiget, mikrobiologisk forurenet vand, begyndte der straks en regenereringsproces. Helt bogstaveligt vendte det tilbage til livet. De nyttige mikroorganismer kunne igen udvikle sig og rense vandet. Gennem denne opdagelse opstod vand vitalisering - et begreb skabt af Grander.

Grundpiller i vand vitalisering

Det er altså lykkedes Johann Grander gennem forbedringen af vandstrukturen at skabe et nyt sundt miljø for nyttige mikroorganismer, som altid burde være til stede i sundt vand. For at kunne erkende vandets egentlige ”sundhedspoliti”, var det nødvendigt at arbejde med et mikroskop med meget høje forstørrelsesgrader. Mikroorganismerne i en enkelt dråbe er yderst mangfoldige og opfylder væsentlige opgaver med hensyn til vandets selvrensning. Men hovedforudsætningen for dette er en velordnet og stabil indre struktur, hvorved et passende miljø kan skabes for de nyttige mikroorganismer.

Johann Grander normaliserede ved hjælp af sin vitaliserings metode den indre struktur og skabte dermed forudsætningen for opbygningen af et naturligt immunsystem i vandet gennem en forstærkning af den naturlige flora med hjælp fra de nyttige mikroorganismer.

Begrebet ”vand vitalisering” bliver i midlertid anvendt om forskellige metoder af vandbehandling, men Johann Granders metode er vel den eneste, som virkelig fortjener denne betegnelse, fordi den som den eneste er i stand til at vække vandet til live og bevare denne ændrede tilstand.